Komiker og tv-personlighed Melvin Kakooza bliver ny ambassadør for en forening, der beskæftiger sig med kræftramte børn.
Nu er det officielt.
Komiker og tv-personlighed Melvin Kakooza bliver ny ambassadør for Sport ‘n’ Charity.
Sport ‘n’ Charity er en forening, der hjælper kræftramte børn tilbage til livet igennem fysisk træning.
Idéen til projektet opstod ved et tilfælde, da stifterne Martin og Frederik faldt over et forskningsprojekt fra Rigshospitaleti i maj 2022.
Her beviste forskning, at senfølger, sygdomme og/eller handicap mindskes, hvis kræftramte børn og unge træner fysisk under og efter deres behandling.
Nu er Melvin Kakooza altså blevet en del af holdet. Foreningen er ikke i tvivl om, at han kan gøre en forskel.
‘Melvin er ikke kun en fantastisk komiker og entertainer, men også en person med et stort hjerte, der brænder for at gøre en forskel. Vi kunne ikke forestille os en bedre partner end Melvin til at hjælpe os med at nå nye højder i Sport ‘n’ Charity,’ udtaler de.
Med Melvin Kakooza som ambassadør vil Sport ‘n’ Charity skabe endnu flere events og initiativer. Her er håbet, at initiativerne støtter forenings mission og bringer glæde til de mest udsatte børn.
I anledning af komikerens samarbejde vil der derudover blive tildelt gratis trøjer. Her skal man dog senest melde sig ind i foreningen den 30. september 2024. Her kan der selv vælges farve, størrelse og tryk på trøjen.
Du kan læse mere om foreningen her.
Forneningen er tættere på end nogensinde før at nå et mål om træningsforløb til alle børn med kræft.