Vestegnen: Blå blink vælter ind i område

Mindst syv udrykningskøretøjer er rykket ud efter et alarmopkald fra en adresse på Vestegnen

Fredag klokken 08.36 har Københavns Vestegns Politi sammen med brandvæsenet og ambulancetjenesten fået en anmeldelse om en hændelse på den københavnske vestegn.

Det har resulteret i en større udrykning til adressen, oplyser Presse-fotos.dks udsendte.

“Der er i alt syv udrykningskøretøjer fremme herunder en akutlægebil og en ambulance. Derudover er flere brandbiler og politiet her,” lyder det fra Presse-fotos.dks udsendte.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Både politi, brandvæsen og ambulancetjeneste er fremme på stedet

Udrykningen skyldes ifølge den indledende anmeldelse til brandvæsenet, at der er opstået bygningsbrand i en lejlighed på Vejlebrovej i Ishøj.

Politi-, brand- og andet redningsmandkskab var dog kun kort tid på adressen.

“De var her kun 15 minutter, og så kørte de fra stedet igen. Der har formodentlig foregået en mindre brand på adressen, men der er ikke tydelige tegn på brand set ude fra. Ikke så meget dramatik ud over de mange blå blink,” siger Presse-fotos.dks udsendte.

Ingen personer er kommet til skade ved hændelsen.

I en alvorlig sag er den 38-årige Nick Bertramsen netop blevet dømt ved landsretten for at have torpederet fire andre køretøjer i et kryds på den københavnske vestegn, mens han var påvirket af lattergas og narko. Hændelsen endte med et tragisk udfald for en 34-årige mand.