Jeppe Søe er ikke en populær herre blandt de danske politikere. Flere melder ud, at han ikke er velkommen i deres parti.
Der er endnu et ledigt sæde i folketingsrækkerne på Christiansborg.
Efter Jesper Søe torsdag meldte sin afgang fra Moderaterne, overvejer flere partier, om de har plads til politikeren i deres folketingsgruppe.
Partierne kan nemlig sikre sig et ekstra mandat med Jesper Søe og udvide deres folketingsgruppe.
Dog viser det sig, at flere partier allerede nu har lukket døren for et muligt partiskifte. De ønsker nemlig ikke Jesper Søes selskab.
I en sms til nyhedsbureauet Ritzau, melder De Konservative ud, at de ikke forestiller sig løsgængeren i partiet.
‘Vi ser ikke for os, at Jeppe Søe skal ind i den konservative folketingsgruppe. Og han har heller ikke henvendt sig, så det gør han heller ikke,’ lyder det fra partiets politiske ordfører Frederik Bloch Münster.
Også Danmarksdemokraterne er skeptiske over for et partiskifte.
‘Jeppe Søe kommer fra et parti, der blev stiftet med det formål at holde os uden for indflydelse, så det synes jeg ikke, er noget naturligt match,’ uddyber formanden for partiets folketingsgruppe, Peter Skaarup til Ritzau.
Ingen kommentar
Andre borgerlige partier forholder sig dog mindre kontant i deres udmeldinger.
Liberal Alliancer oplyser til Ritzau, at man ikke har overvejet noget endnu. Til B.T. uddyber partiets politiske ordfører Sólbjørg Jakobsen derudover, at man har til hensigt at drøfte et eventuelt partiskifte med folketingsgruppen.
Hverken Venstre eller Socialdemokratiet ønsker at kommentere på sagen til B.T., mens Dansk Folkeparti slår fast, at det vil være utroværdigt at forene sig med en tidligere moderat.
Kontroversiel folketingspolitiker
Jeppe Søe annoncerede torsdag i B.T.-podcasten Q&CO, at han trækker sig med øjeblikkelig virkning fra Moderaterne. Allerede aftenen før meddelte partileder Lars Løkke Rasmussen, at det var en realitet.
På det sociale medie X har Jeppe Søe yderligere bekræftet sin bortgang.
Politikerens bortgang skal ses i lyset af en uge med fokus på dårlig arbejdsmiljø i Moderaterne.
Her har Jeppe Søe fået kritik for at sende en mail til flere partimedlemmer, hvor han beskriver, at den dårlige omtale kan skade partiet.
Samtidig erklærede han sig uenig i partiledelsens løsning på konflikten, og det har eskaleret uenigheden yderligere.
Jeppe Søe har endnu ikke udtalt sig om, hvorvidt han vil melde sig ind i et nyt parti. I podcasten Q&CO understreger han dog, at han er blå og liberal.