Politiet bekræfter dødsfald i boligkvarter

Politiet oplyser til Presse-fotos.dk, at en person er afgået ved døden i et boligkvarter. Det har ført til udrykning af beredskabet

Mange lokale borgere spærrede øjnene op, da Københavns Vestegns Politi sammen med ambulancetjenesten pludselig strømmede til et boligkvarter på Højbjerg i Herlev.

Her kunne Presse-fotos.dks udsendte fortælle, at politiet i et par timer arbejdede på stedet, inden betjentene senere kørte væk.

Aktionen skete tirsdag aften, og siden da har Presse-fotos.dk forsøgt at få en kommentar fra politiet for at blive klogere på, hvad der skete på adressen.

Fredag er politiet endelig vendt tilbage med svar.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Billederne i artiklen er fra tirsdag aften, hvor aktionen foregik

Kommunikationsansvarlig ved Københavns Vestegns Politi, Claus Buhr, bekræfter over for Presse-fotos.dk, at politiet har være på Højbjergvej i forbindelse med et dødsfald.

“Vi fik anmeldelse om et dødsfald på en adresse på Højbjergvej i Herlev tirsdag den 13. august klokken 18.41. Der er ikke noget mistænkeligt ved dødsfaldet,” oplyser han i et skriftligt svar.

Presse-fotos.dk har forsøgt at få et svar på de nærmere omstændigheder omkring dødsfaldet herunder, om der kan være tale om sygdom eller et selvmord, men Københavns Vestegns Politi ønsker ikke at kommentere på det.

Dramatiske scener udspiller sig omkring en togstation, hvor betjente bevæbnet med automatvåben er stormet op til et køretøj og har omringet det. Udrykningen sker i forbindelse et alarmopkald fra en kvinde.