Et dansk thriller-drama har opnået stor succes i den internationale filmscene. Senest er den blevet shortlistet til en prestigefyldt filmpris.
Det danske thriller-drama “Pigen med nålen” er blevet shortlistet til den prestigefyldte European Film Awards’ Feature Film Selection 2024.
Det skriver Have Kommunikation i en pressemeddelelse.
Filmen er instrueret af Magnus von Horn og foregår i slutningen af Første Verdenskrig i København. Her kæmper den unge fabriksarbejder Karoline for at overleve i København.
Da hun bliver arbejdsløs, forladt og gravid, møder hun Dagmar, der driver et undergrundadoptionsbureau.
Filmen fik verdenspremiere tidligere på året i Cannes. Her udtrykte anmeldere fra hele verdenspressen begejstring for filmen.
Vic Carmen Sonne spiller hovedrollen Karoline, mens Trine Dyrholm spiller Dagmar. Derudover medvirker også skuespillerne Besir Zeciri, Joachim Fjelstrup, Tessa Hoder, Benedikte Hansen og Søren Sætter-Lassen
Filmen får premiere i danske biografer i januar 2025.
European Film Awards er Europas svar på Oscar-uddelingen og uddeles i december for 37. gang.
“Pigen med nålen” er også udtaget til Toronto International Film Festival i september.
Su kan læse mere om “Pigen med nålen” her.