Donald Trump lægger ikke fingrene imellem.
Endnu engang kommer et skandinavisk land til at mærke den amerikanske præsidents vrede.
Denne gang er det ikke os herhjemme i Danmark.
Det er vores naboer mod nord, der denne gang står for skud.
Norge får sig nemlig noget af en gedigen sviner fra Donald Trump.
Hele miseren handler om en særlig pris.
(Artiklen fortsætter under billedet)
USA’s præsident langer nemlig voldsomt ud efter årets uddeling af Nobels fredspris og retter en opsigtsvækkende bredside mod Norge. Men kritikken står ikke alene. Få timer efter prisuddelingen kom der en amerikansk beslutning, som føjer endnu et dramatisk kapitel til konflikten.
Trump er rasende over, at Nobels fredspris er blevet tildelt den sydafrikanske menneskerettighedsjurist Navi Pillay.
På et vælgermøde i Syracuse i delstaten New York gjorde den amerikanske præsident det klart, at han langt fra er imponeret over valget.
Tværtimod mener han, at beslutningen vil kaste en mørk skygge over Norge og dem, der står bag uddelingen.
Den norske nobelkomité uddeler hvert år den prestigefyldte pris, men Trump mener, at årets beslutning er både pinlig og skamfuld. Han omtaler Pillay som en mystisk person, hvis navn han angiveligt aldrig tidligere har hørt.
“Det har ingen,” lød det fra præsidenten.
Trump langer ud efter fredsprisen
Den 85-årige Navi Pillay er langt fra et ubeskrevet blad i international jura. Hun har tidligere været dommer ved Den Internationale Straffedomstol, ICC, i Haag og er i dag tilknyttet FN’s Internationale Domstol, ICJ.
Hun har blandt andet stået i spidsen for en FN-rapport, der konkluderede, at Israel har begået folkedrab i Gazastriben. Israel har afvist anklagerne.
Men Trump har tydeligvis ikke tænkt sig at lade prisuddelingen passere i stilhed.
Den amerikanske præsident har gentagne gange givet udtryk for sin skuffelse over ikke selv at have modtaget Nobels fredspris. Og på vælgermødet i Syracuse vendte han endnu en gang blikket mod de internationale konflikter, som han mener at have været med til at løse.
Trump hævder blandt andet, at han har været med til at forhindre krig mellem Nord- og Sydkorea, Japan og Nordkorea samt Kina og Taiwan. Han fremlagde dog ingen dokumentation for sine påstande.
Kom med en voldsom bredside mod Norge
Præsidentens utilfredshed udviklede sig til et frontalangreb på både prisens troværdighed og de personer, der står bag beslutningen.
“Nobels fredspris er for evigt blevet tilsmudset af en håndfuld radikale ideologer, der er imod demokrati og i virkeligheden er civilisationens fjender. Og det vil vi ikke glemme, Norge,” sagde Trump.
Dermed blev Norge direkte trukket ind i præsidentens vrede, selv om det er den uafhængige norske nobelkomité, der står for udvælgelsen af fredsprismodtageren.
Så kom den opsigtsvækkende beslutning fra USA
Konflikten fik yderligere brændstof, da USA blot få timer efter prisuddelingen indførte sanktioner mod Den Internationale Straffedomstol, ICC.
Trump-administrationen har længe været stærkt kritisk over for domstolen og har tidligere rettet sanktioner mod både dommere og anklagere.
Blandt stridspunkterne er ICC’s internationale arrestordrer på Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og den tidligere israelske forsvarsminister Yoav Gallant.
Domstolen har desuden tidligere efterforsket amerikanske soldaters mulige forbrydelser i Afghanistan.
Sammenfaldet mellem fredsprisuddelingen og de nye amerikanske sanktioner føjer dermed endnu et lag til den i forvejen betændte konflikt om international ret, krigsforbrydelser og USA’s forhold til de internationale institutioner.
Sidste års vinder gav sin medalje til Trump
Det er langt fra første gang, Nobels fredspris har spillet en hovedrolle i Trumps politiske frustrationer.
Sidste år gik prisen til den venezuelanske oppositionspolitiker María Corina Machado, efter at Trump i månedsvis havde argumenteret for, at han selv burde modtage hæderen.
I januar valgte Machado at give den guldmedalje, der følger med prisen, til Trump. Det skete få uger efter, at Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, var blevet taget til fange af amerikanske styrker.
Nu er Trump igen blevet forbigået, og hans reaktion er ikke til at tage fejl af.
For mens Nobelkomitéen har valgt at hædre Navi Pillay, har USA’s præsident sendt en skarp besked tilbage. Og denne gang er det ikke kun selve fredsprisen, der er havnet i skudlinjen – også Norge og de internationale retsinstitutioner er blevet en del af det politiske slagsmål.
