En niårig pige er nu sammen med to andre piger på seks og syv år afgået ved døden efter et uhyggeligt knivstikkeri
Nu er der sat navn på knivstikkeriets seneste og tredje offer, som er niårige Alice Aguiar. Det bekræfter pigens familie over for den britiske avis The Telegraph.
Alice Aguiar er død tirsdag på hospitalet, efter at være hastet på hospitalet i forbindelse med mandagens angreb i den engelske by Southport.
På de sociale medier deler hendes familiemedlemmer kondolancebeskeder til den niårige pige.
‘Prinsesse Alice… Det gør ondt i kroppen – det gør ondt i mit sind – du var bare et uskyldigt barn (…) som havde et lykkeligt liv foran dig, som et foragteligt væsen tog fra dig … uden medlidenhed eller nåde,’ skriver et familiemedlem blandt andet til Alice Aguiar.
Alice Aguiar er portigisisk statsborger, og de portugiske myndigheder bekræfter, at en af deres borgere har mistet livet i angrebet.
‘Hun var et af ofrene for denne forfærdelige forbrydelse. Familien bor i Southport.. Forældrene er i en shocktilstand. Vi vil fortsætte med at yde dem den støtte, de har brug for, og vi er i direkte kontakt med tanten til den unge pige,’ lyder det i portugisisk TV ifølge Telegraph.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Det var mandag middag, at det voldsomme angreb i Southport fandt sted. Her angreb en mand en danse-workshop for børn, hvor der var et Taylor Swift-Tema.
Manden stak flere børn og voksne ned. I alt er tre børn indtil videre døde i knivangrebet, mens otte i alt er såret heraf fem i kritisk tilstand.
Politiet er skredet til anholdte af den mistænkte, som er en 17-årig dreng. Indtil videre holder myndighederne hans nærmere identitet hemmelig.
Musikstjernen Taylor Swift har selv været ude at kommentere på den uhyggelige hændelse.
‘Uhyrligheden ved gårsdagens angreb i Southport skyller over mig igen og igen, og jeg er fuldstændig i chok,’ skrev hun blandt andet i en story på Instagram.