Der er kommet melding om brand i et sommerhus lørdag eftermiddag. Derfor er politiet og beredskabet rykket ud til adressen.
Branden er startet i taget på huset og derfor har beredskabet hejst stigen og er i gang med at fjerne tagpladerne på huset, mens branden bliver slukket.
Flere udrykningskøretøjer er ankommet til stedet sammen med politiet, og arbejdet har stået på i længere tid.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Huset er blevet undersøgt både inde og ude og der er nu helt slukket på adressen.
Der har ikke været personskade i forbindelse med branden på Lynghøj i Fårevejle.