En hund er afgået ved døden af intens varme efter at være blevet indelukket i en al for varm bil. Nu advarer politiet borgerne
Politiet advarer nu alle danske hundeejere mod at lade deres hunde blive tilbage, når de forlader bilen.
Det sker efter en meget tragisk episode, hvor en Siberian Husky blev efterladt i en al for varm bil, der endte med at tage livet den.
Episoden skete i starten af maj i en parkeret bil i Aalborg, oplyser politikommissær Henrik Jensen fra Nordjyllands Politi.
“Bilisten og hundeejeren har formentlig ikke lige tænkt over, at det er så voldsomt varmt i vejret. Det husker man, når det er sommer, men det er jo tidligt på året med en periode med så varmt vejr. Så at efterlade en hund i bilen med den varme, vi har nu, det skal man lade være med,” siger Henrik Jensen til mediet Nordjyske.
Han fortæller, at hunden blev hastet til dyrlægen, da ejeren kom tilbage, men at hunden var så medtaget, at dens liv ikke kunne reddes.
Politiet oplyser, at ejeren var meget ulykkelig over episoden.
Hunde har generelt svært ved at slippe af med overskudsvarmen, og der får derfor ikke lang tid, før en hund får det alt for varmt i en overophedet bil.
“Og det er svært at rette op, hvis først hunden har taget skade. Det hjælper ikke bare lige at give dem vand,” siger politikommissær Henrik Jensen til Nordjyske.