Fredag aften og natten til lørdag kunne man atter flere steder i landet se det smukkeste nordlys.
I den nordiske mytologi har nordlys en helt speciel funktion.
For historien i følge sagnet går på at Aserne byggede et gærde omkring Midgård for at beskytte menneskene mod jætterne.
Dette gærde blev som resten af verden bygget af urjætten Ymers døde krop.
Gærdet blev bygget af hans øjenvipper og ses af og til langt mod nord som lyse striber på himlen – også kaldet nordlys.
For at se nordlys kræves der klart og mørkt vejr og at man opholder sig væk fra lysforurening, som eks gadelamper og byens lys.
Billederne her er taget i Glamsbjerg på Fyn.