En 32-årig mand er blevet fængslet for blandt andet at have taget en 71-årig kvinde på røven
En sag ved Retten i Randers er netop kommet til en ende, hvor en 32-årig mand er blevet kendt skyldig i flere tilfælde af blufærdighedskrænkelse og er blevet straffet med 20-dages fængsel.
Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Episoderne skete den 7. juni 2023, hvor den 32-årige omkring klokken 20.45 befølte en 71-årig kvinde på bagdelen.
Senere samme aften mødte han en 41-årig kvinde, som han blottede sig for og onanerede foran.
“Jeg glæder mig over, at retten var enig med Anklagemyndigheden i, at der var nok beviser for, at den 32-årige var gerningsmand i begge situationer, og at han nu er blevet dømt for sine blufærdighedskrænkende handlinger,” siger specialanklager Jesper Rubow fra anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi.
Ud over fængselsstraffen skal den 32-årige betale 5.000 kroner til hver af de to kvinder, og så skal han være under tilsyn af Kriminalforsorgen og muligvis påbegynde misbrugsbehandling.