Brøndby vinder efter dramatisk derby

Brøndby IF vandt mandag eftermiddag over F.C. København i et dramatisk derby i toppen af Superligaen.

Mandag eftermiddag var der lagt i kakkelovnen til en kæmpe kamp i Parken, da F.C. København tog hjemme imod rivalerne fra Brøndby IF.

Her var der kun to point, der adskilte de to klubber før kampen.

Kampen starter ellers med en afbrydelse, da fansene af Brøndby antændte romerlys, som gjorde, det ikke var muligt at spille fodbold.

15 minutters pause blev det til og lige før halvleg kunne Peter Ankersen gøre det til 1-0 til hjemmeholdet.

Mathias Kvistgaarden kunne efter 69 minutters spil udligne til 1-1 til Brøndby.

Det så ellers ud til, at de to hold begge måtte gå fra kampen med et point hver, men dybt inde i dommerens tillægstid dukkede Sean Klaiber op i FCKs felt og gjorde det til 1-2 til Brøndby.

Brøndby gik derfra med alle tre point og ligger nu nummer et i Superligaen.