Rumænere taget for stort tyveri i Lidl

Illustrationsfoto

Mandag eftermiddag er tre rumænske mænd blevet tilbageholdt i Lidl, da de er blevet taget i at stjæle batterier for hele 9500 kroner.

Politiet er ankommet til Lidl i Ikast, hvor de har fået kontakt til tyvene.

Det oplyser vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi, Carsten Henriksen til TV Midtvest.

Alle tre er blevet taget med af politiet og de skal nu tilbringe natten i arresten. Herefter skal politiets jurister afgøre, om tyvene kan fremstilles i grundlovsforhør tirsdag, hvor der vil blive krævet varetægtsfængsling.