Bil udbrænder midt på Roskildevej

Varebilen holder helt udbrændt

Både politi og brandvæsen er netop rykket ud til meldinger om bilbrand på den københavnske vestegn

Mandag aften er Københavns Vestegns Politi i selskab med Hovedstadens Beredskab til stede ved krydset mellem Roskildevej og Vridsløsevej i Albertslund.

Her er beredskabet rykket ud i flere udrykningskøretøjer efter meldinger om brand.

Ifølge den indledende anmeldelse er der tale om en bil i brand midt på vejen – og ganske rigtig kunne der konstateres voldsomme flammer i en varebil ved beredskabets ankomst til stedet.

Selv om der var kraftigt brand i køretøjet, lykkedes det brandvæsenet hurtigt at få kontrol over situationen.

Til trods for indsatsen kunne varebilen ikke reddet fra flammerne. Den udbrændte fuldstændig.

Anmeldelsen om forholdet er indløbet klokken 21.18.