Onsdag aften er brandvæsnet og politiet kaldt ud til en brand i et hus.
Flere udrykningskøretøjer er ankommet til stedet, hvor det er konstateret, at der er udbrudt brand i en skorsten på Hoppesvej i Vonsild.
Derfor har beredskabet hejst stigen op til skorstenen for at få overblik og kontrol over situationen.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Der er ikke sket personskade i forbindelse med hændelsen, men de mange udrykningskøretøjer kommer til at være på adressen lidt endnu, hvor efterslukningsarbejdet netop er gået i gang.
Vejen vil være spærret mens arbejdet står på.




