Brandvæsenet er rykket ud til en villavej i forbindelse med et længere spild
Brandvæsenet er torsdag omkring klokken 14 blevet kaldt ud til en forurening i forbindelse med et spild i Børkop.
Ifølge Presse-fotos.dks udsendte er spildet sket over en 100 meter lang strækning fra byskiltet ved Gårslev til Bystedvænget.
“Der ligger fortsat oliepletter på vejen nogle steder,” lyder det fra vores udsendte.
Brandvæsnets oprydningsarbejde bestod i at lægge kattegrus på den spildte væske.
Presse-fotos.dk er ikke bekendt med, hvor olien stammer fra.




