Der er netop udbrudt brand i en af Danfoss bygninger. Brandfolk er ankommet til adressen
Torsdag aften er flere brandstationer rykket ud til brand på den store virksomhed Danfoss på Nordborgvej 81 i Nordborg på øen Als.
Kort efter ankomst til stedet kunne brandfolk konstatere, at der var brand i en kompressor inde i den store bygning.
Det oplyser Presse-fotos.dks udsendte, der har været i kontakt med brandvæsenet.
“Branden er hurtigt kommet under kontrol, og efterfølgende fik beredskabet ventileret røgen ud af bygningen,” siger vores udsendte.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Der er umiddelbart ingen meldinger om, at nogen medarbejdere skal være kommet til skade.
Den nærmere brandårsag er på nuværende tidspunkt ikke kendt.
Anmeldelsen er indløbet klokken 22.02.