Bilister flere steder i landet advares

Bilister advares nu flere steder i landet på grund af vejrforholdene

Fredag eftermiddag og aften er Vejdirektoratet ude med en advarsel til jyske bilister, der bevæger sig ad E45-motorvejen og skal over Vejlefjordbroen.

Advarslen skyldes den kraftige blæst og går ud til de bilister, der skal køre over broen i lettere køretøjer.

‘Vindfølsomme køretøjer frarådes at passere broen. Forventes at aftage i løbet af fredag aften,’ lyder advarslen.

Det gælder i begge retninger.

Flere skilte op til broen giver samtidig opfordringen til bilisterne.

(Der advares også på Storebæltsbroen, hvor der også er et forbud. Artiklen fortsættes under billedet)

‘Passage med påhængskøretøjer under 750 kg forbudt,’ lyder det i den forbindelse fra Storebæltsbroen.

Storebæltsbroen advarer samtidig bilister mod af passere også på grund af kraftig blæst.

Forbuddet forventes fjernet klokken 23.00.