Forsøgte at låse politiet inde

Da politiet på Amager fandt et luftgevær i et baglokale i en kiosk forsøgte ejeren sig med en noget speciel reaktion.

Det var nærpolitiet på Amager, der onsdag var taget på kontrolaktion i forskellige kiosker i Tårnby og Københavns kommune.

Her blev der blandt andet fundet ulovlige e-cigaretter i tre kiosker. I en af kisokerne blev der også fundet morfinpiller og metadon.

Det mest ejendommelige fund var dog et luftgevær i et baglokale med så stor en kaliber, at politifolkene vurderede, at det var ulovligt. Mens patruljen undersøgte kiosken forsøgte den tilstedeværende kioskmedarbejder sig med en noget ejendommelig taktik, nemlig at låse politifolkene inde.

Det mislykkede forsøg kostede endnu en sigtelse.