Motorvej er lukket efter et færdselsuheld, hvor en lastbil har påkørt en flok med heste
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser tirsdag aften ved 19-tiden, at Sydmotorvejen er blevet afspærret for trafik i begge retninger ved afkørsel <49> Holeby.
Det skyldes, at en gruppe heste er løs på kørebanen.
Kort efter de første meldinger om heste på motorvejen, kunne politiet oplyse, at det var gået galt.
“Flere heste er blevet påkørt af en lastbil, og der er muligvis fortsat løse heste på motorvejen. Der er ingen personskade,” skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på det sociale medie X.
(Artiklen fortsætter under billedet)

SE OGSÅ: FAR OVERFALDET: MINDREÅRIGE BØRN KIDNAPPET PÅ ÅBEN GADE
Efterfølgende har politiet korrigeret oplysninger og fortalt, at der i alt er tale om tre heste, der har forvildet sig ud på motorvejen.
En af dem blev ramt af en lastbil og er i den forbindelse blevet dræbt. De to andre er indfanget og bliver nu afhentet af deres ejer.
Lastbilchaufføren er uskadt.
OPDATERING:
Politiet oplyser nu, at Sydmotorvejen er fuld åben for færdsel igen.