Politiet har fredag aften været til stede på Hundige Station i det nordlige Greve, hvor der med politiets ord var unge mennesker, der havde ‘en uhensigtsmæssig omgang med fyrværkeri’.
“De holdt nogle bomberør i hænderne og brugte dem til at skyde hen ad gaden. Da der i perioder også er en del mennesker på stationen, indebærer det jo en risiko,” fortæller vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi, Jesper Mortensen, til presse-fotos.dk
Det lykkedes dog ikke politiet at få fat i nogle af de unge mennesker, og ordensmagten har nu forladt stationsområdet.
Til gengæld efterforsker politiet i nærområdet i et forsøg på at finde frem til gerningsmændene.