Stormen ødelægger landskendt kunstværk

Stormen Pia har i aftes ødelagt et dyrt kunstværk, der er lavet af en landskendt kunstner

500.000 kroner.

Så meget kostede det i 2005 Ringkøbing-Skjern Kommune at få opstillet kunstværket ‘Kysset’ af Piet Hein.

Men i aftes måtte det kendte stykket kunst bukke under for Pias vindstød.

Den ene halvdel af Kysset blæste nemlig ned og trillede i en periode rundt omkring rundkørslen mellem Holstebrovej og Ringvejen i Skjern, hvor kunstværket er opstillet.

SE OGSÅ: GALLERI: PIA OVERSVØMMER DANMARK MED VAND

Politiet modtog den første anmeldelse om det ødelagte kunstvæk klokken 18.48.

Ordensmagten har efterfølgende orienteret Ringkøbing-Skjern Kommune, der står for at passe det.

“‘Læberne’ er lavet i glasfiber, så det er ikke alverden, de vejer. Det er derfor, at den ene halvdel er blæst væk. Havde skulpturen været lavet af sten, var det nok ikke sket,” siger Michael Smidemann, driftsleder hos Vej & Park, til Ringkøbing-Skjern Dagblad.

Kunstværket kommer først til at blive repareret i det nye år. Den økonomiske skade er endnu ikke kendt.

Sådan ser Kysset oprindeligt ud – Foto: Google Street View