Røveri på tankstation: En person anholdt

Circle K i Nykøbing Falster har været udsat for et røveri, der betyder, at tankstationen nu holder lukket

Mindst en røver indfandt sig onsdag morgen på Circle K-tanken på Gåbensevej i Nykøbing Falster.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Presse-fotos.dk.

Politikredsen modtog en anmeldelse om forholdet klokken 07.48 og kort efter var flere patruljer på stedet.

SE OGSÅ: ALVORLIG LASTBILULYKKE PÅ HOVEDVEJ

En kommunikationsmedarbejder fra politiet oplyser, at en person er anholdt og sigtet for røveriet.

Tankstationen er efterfølgende lukket – det vidner et skilt på døren om.

‘Lukket på grund af røveri, Der henvises til nærmeste Circle K Station:,’ står der.

Hvornår tanken åbner igen er på nuværende tidspunkt ikke kendt, men politiet har opstartet en efterforskning.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi vil senere onsdag vende tilbage med mere informationer om sagen til Presse-fotos.dk.

Redaktionen følger sagen …