København: 38-årig stukket ned ved togstation

Det vrimler sent tirsdag eftermiddag med politi omkring Nørrebro Station efter et knivstikkeri

Tirsdag klokken 16.09 har Københavns Politi modtaget en anmeldelse om knivstikkeri ved Nørrebro Station.

Her er en 38-årig mand blevet ramt af knivstik og er efterfølgende bragt til behandling på hospitalet.

Vagtchef ved Københavns Politi oplyser til TV 2, at politiet på nuværende tidspunkt ikke er bekendt med offerets tilstand.

Politiet er dog på udkig efter to gerningsmænd, der er flygtet fra stedet.

SE OGSÅ: VARSLER IGEN MASSIVE VANDMASSER: FORLAD OMRÅDET

Et større område omkring Nørrebro Station er ved 17-tiden endnu afspærret, mens politiet foretager undersøgelser.

Derfor er der trafikale problemer i området.

Københavns Politi søger samtidig vidner i offentligheden. Hvis du har oplysninger i sagen, bedes du derfor kontakte politikredsen på telefon 1-1-4.

Presse-fotos.dk følger sagen …