Onsdag morgen blev en ældre mand i 60’erne ramt af lastbil i Nyborg. Derfor hastede redning og politi til stedet for at hjælpe manden. Onsdag eftermiddag oplyser Fyns Politi, at manden er afgået ved døden.
Det skriver Fyns Amts Avis. Mediet oplyser, at den ældre mand er blevet ramt af lastbilen, der var i gang med at bakke for at aflevere varer.
LIGE NU LÆSER ANDRE: UNG DANSK FRIVILLIG DRÆBT I UKRAINE
Af endnu ukendte årsager er manden endt bag lastbilen, der var i gang med at bakke. Trods den hurtige reaktion fra redningspersonalet, var det ikke muligt at redde mandens liv.
En bilinspektør har også været på stedet, men det er endnu ikke klarlagt, hvordan ulykken er sket.