Torsdag eftermiddag blev luftrummet over Aalborg lukket hele to gange
Torsdag klokken 13 og klokken 17.31 blev luftrummet over Aalborg Lufthavn lukket hele to gange.
Det skyldes, at der fløj private droner alt for tæt på lufthavnen og kom ind i sikkerhedszonen.
“Det er hensynsløst og potentielt ufatteligt farligt,” siger presseofficer ved Air Transport Wing på Flyvestation Aalborg Morten Valentin til TV 2 Nord.
Begge gange lukkede luftrummet i få minutters varighed.
Sagerne er anmeldt til Nordjyllands Politi, og droneførerne kan du se frem til store bøder.
SE OGSÅ: UNG MAND STUKKET NED PÅ ÅBEN GADE
Morten Valentin fortæller, at det er en alvorlig sag, når droner kommer ind i den såkaldte sikkerhedszone, der omgiver lufthavne.
Hvis en drone støder sammen med et fly under start eller landing, hvor piloten ikke har mange manøvremuligheder, kan det få alvorlige konsekvenser for flyet og dets passagerer.