Der er onsdag eftermiddag sket et færdselsuheld på Hovedvejen ved Gørlev i retning mod Kalundborg.
“Der er tre parter involveret, men den ene kunne umiddelbart efter køre derfra. De to andre køretøjer skal vi have hjælp til at få bugseret væk. Vi ved endnu ikke så meget om, hvordan uheldet er sket,” siger vagtchef Lasse Jensen, Midt- og Vestsjællands Politi, til presse-fotos.dk
Vagtchefen tilføjer, at der var rekvireret ambulancer til stedet, men at der ikke blev brug for dem, fordi der ikke var alvorlig personskade.