
En 16-årig dreng blev onsdag anholdt for overfald på en 14-årig dreng, der måtte på skadestuen.
Overfaldet skete ved middagstid i indkøbscentret Waves i Greve. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport.
Politiet rykkede ud til Waves, for den 14-årige havde henvendt sig på skadestuen for at få tilset et sår på det ene ben.
På det ene ben havde den 14-årige fået et sår, som ikke blev anset som en livstruende skade – men dog så alvorligt, at der skulle ske lægelig behandling.
Den 14-årige ville ikke sige ret meget politiet om, hvad der var sket i Waves. Men såret kunne ifølge politiets vurdering være forårsaget ved brug af et skarpt redskab.
Efter nogen efterforskning i Waves anholdt politiet en 16-årig dreng fra Greve. Politiet sigtede ham for grov vold.
Han blev også sigtet for ulovlig våbenbesiddelse, fordi han havde en kniv på sig, da politiet anholdt ham.
Efterforskningen i sagen fortsætter i et forsøg på at finde motivet bag opgøret mellem de to parter. Politiets undersøgelser i anledning af sagen ved og omkring Waves blev afsluttet kort efter kl. 18.
