Motionsløber fundet død i en skov!

En motionsløber er tidligt torsdag blevet fundet død i området omkring Strandvangen i Frederikssund.

Ifølge sn.dk blev løberen fundet i en tunnel under vejen.

Der er ifølge Nordsjællands Politi intet, der tyder på, at der er sket noget kriminelt i forbindelse med dødsfaldet.

Politiet vil ikke oplyse køn eller alder på den afdøde. De pårørende er underrettet.

Arbejdet på stedet blandt ambulancefolk og politibetjente har medført en del kø.

“Uheld på rute 53 Frederikssundsvej mellem Strandvangen og Ågade. Man kan kun komme forbi med forsigtighed, og det går langsomt. Kø i begge retninger,” skriver DR P4 på X (det tidligere Twitter):