Der er torsdag morgen sket et færdselsuheld i krydset Sorøvej/Merløsevej ved Stenlille, hvor to biler er stødt sammen.
“Der er formentlig tale om en vigepligtsforseelse. Der er sket materiel skade – men ingen alvorlig personskade,” siger vagtchef hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Michael Skræddergaard, til presse-fotos.dk
Politiet var færdige med at arbejde på stedet lidt efter klokken 8.00.
Vagtchefen tilføjer, at uheldsstedet har været spærret af, men at der nu er fri bane.


