
Politiet har anholdt en 19-årig mand for grov vold begået mod en en 53-årig gademusikant på Banegårdspladsen i Nykøbing Falster.
Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i deres døgnrapport.
Gademusikant er udlænding uden fast ophold i Danmark.
Klokken 21.03 tog den 19-årige gademusikantens guitar fra ham. Derefter brugte han guitaren til at slå musikanten oven i hovedet med.
Dernæst sparkede han den 53-årige med et cirkelspark, så gademusikanten faldt om og slog hovedet i fliserne.
Den 19-årige gerningsmand flygtede fra stedet, men han blev på baggrund af vidneudsagn senere fundet og anholdt.
Det 53-årige offer er svært tilskadekommen indlagt på hospital. Den 19-årige er sigtet for grov vold og bliver fremstillet i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling ved retten i Nykøbing Falster.
Opdatering: Den 19-årige blev varetægtsfængslet for fire uger