Kvindelig student overfaldet af otte drenge på togstation

En 18-årig kvinde kvinde, der er nyudklækket student, fik sig en kedelig afslutning på studentertiden, da hun blev omringet af otte drenge på omkring 16 år

En 18-årig student befandt sig natten til lørdag omkring klokken 00.40 på Birkerød Station, hvor hun uden videre pludselig blev omringet af mellem syv og otte drenge omkring 16 år.

Det oplyser Nordsjællands Politi til Sjællandske Nyheder.

Da den 18-årige var omringet af drengene, lykkedes det en af dem af få fat i hendes studenterhue, hvorefter hele flokken stak af med huen.

Da den nyudklækkede student mandag stadig ikke havde fået sin hue igen, besluttede hun at melde sagen til Nordsjællands Politi i håb om, at politikredsen kunne hjælpe med at få huen igen.

SE OGSÅ: 75-ÅRIG STUKKET IHJEL MED SKRUETRÆKKER: 70-ÅRIG BLIVER SIGTET FOR DRAB!

Studenterhuen beskrives som:

  • Hvid med bordeaux bånd
  • Flagbånd for at signalere, at der er tale om en international student

Kvinden kom ikke noget fysisk til ved overfaldet.

Hvis du har oplysninger i sagen, bedes du kontakte Nordsjællands Politi på telefon 1-1-4.