Der har onsdag været brand i Knuthenborg Safari Park i Bandholm på Lolland, og det medførte nogle skader på jorden – men ikke på mennesker eller dyr.
“Der er brændt omkring 1000 kvadratmeter savanne – altså en god parcelhusgrund. Men det lykkedes for brandvæsenet at begrænse skaderne til det. Der var altså hverken mennesker, dyr eller bygninger, der kom noget til i forbindelse med branden,” siger vagtchef hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Jakob Jensen, til presse-fotos.dk
LÆS OGSÅ: Brand i Knuthenborg Safari Park
Branden opstod tæt på nogle af de planteædende dyr. Der var ingen gæster i Knuthenborg Safari Park, da branden brød ud.
Både politi og brandvæsen har forladt området nu.