
En mand sad fast med en hånd i nogle grene i otte meters højde lørdag formiddag i nordsjællandske Melby.
Manden var kravlet op i træet i forbindelse med, at han ville beskære grene på træet.
Frederiksborg Brand & Redning kom til adressen, men det endte med, at der ikke blev brug for deres indsats. Manden havde i mellemtiden selv klaret at få hånden fri af grenene.


