Mand afgået ved døden efter frontalt sammenstød

Sent lørdag aften er to biler kørt frontalt sammen på Nørre Snedevej ved Hvirring i Hedensted. Nu er den ene, der er en 37-årig mand fra Silkeborg, afgået ved døden.

Det oplyser vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi til Horsens Folkeblad.

Politiet og redningsmandskabet var massivt til stede ved ulykken og vejen var lukket i lang tid. Nu er bilerne flyttet ind til siden og der er ikke længere nogen gene for trafikken.

LIGE NU LÆSER ANDRE: KAMPVOGNE OG MILITÆRMATERIEL INDTAGER FREDERICIA HAVN

Mandens pårørende er underrettet.

I den anden bil sad en ældre herre i 60’erne, som slap fra uheldet med lettere skader.

Det er endnu ikke fastlagt, hvordan ulykken er sket og politiet er fortsat i gang med at undersøge hændelsen.

“Den ene bil er angiveligt kørt over i modsatte vognbane. Mere kan jeg ikke sige om sagen endnu”, fortæller vagtchefen.