Kovending fra USA: Danske flag må gerne blive

Efter kritik af den amerikanske ambassade skifter ambassaden kurs og tillader danske flag foran bygning

Danske flag får lov til at blive foran den amerikanske ambassade i Danmark.

Det skriver ambassaden i et opslag på Facebook.

– Vi har kun den dybeste respekt for danske veteraner og de ofre, danske soldater har bragt for vores fælles sikkerhed. Der var ingen ond vilje bag fjernelsen af flagene, lyder det i opslaget.

Se også
Lars Løkke med fuldstændig uventet melding om USA og Grønland

Onsdag kom det frem, at ambassaden havde fjernet 44 danske flag, der blev sat til minde om afdøde danske veteraner.

Sagen tog sin begyndelse, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, sagde, at Nato-soldater i Afghanistan “holdt sig lidt tilbage, lidt væk fra frontlinjen”.

Det blev taget ilde op af danske veteraner, som mindede om, at 44 danske soldater døde under udsendelse.

Men nu lyder det altså fra ambassaden, at danske flag, der efterfølgende er sat op, kan forblive.

Arkivfoto

Korte videoer