En mand er fredag morgen blevet stukket ned på Amager. Han er nu hastet til hospitalet, hvor hans tilstand er alvorlig
En mand er fredag morgen blevet stukket ned på Peder Lykkes Vej i København på Amager.
“Vi arbejder på stedet lige nu, er i gang med at danne os et overblik og finde ud af, hvad motivet er til det her,” fortæller vagtchef ved Københavns Politi Martin Kajberg til Presse-fotos.dk.
Manden er angiveligt blevet stukket i maven og er nu bragt på hospitalet for at undergå en operation.
“Jeg kan ikke sige noget om hans tilstand, men vi regner med at melde noget ud inden for en til to timer,” fortæller Martin Kajberg.
Vagtchefen har ingen kommentar til offerets identitet eller alder ud over, at det er en mand.
Det er på Peder Lykkesvej omkring Røde Mellemvej, at knivstikkeriet er foregået.
Anmeldelsen indløb klokken 08.31. Der er indtil videre ingen anholdte.
SE OGSÅ: UNGE TERRORISERER BOLIGKVARTER: “DE SMIDER RAKETTER OP PÅ ALTANERNE”