Falsk taxachauffør svindler kunder for tusindvis af kroner

I løbet af mandagen har Østjyllands Politi fået anmeldelser om, at flere mennesker er blevet svindlet for tusindvis af kroner, efter de har kørt med en taxa hjem fra byen. Taxaen har dog været falsk og chaufføren har heller ikke været en rigtig taxachauffør.

Det fremgår af døgnrapporten fra Østjyllands Politi.

Taxaen, der har samlet ofrene op, var udstyret med både skilte på siden og et lysende taxaskilt i forruden, siger anmelderne til politiet.

LIGE NU LÆSER ANDRE: STORE RØGSKYER FRA BRAND PÅ VILLAVEJ: MANDSKAB FRA TO BRANDSTATIONER ANKOMMET

Men efter kunderne har sat sig ind i bilen, og er blevet kørt til destinationen, har svindleren fortalt dem, at der er noget galt med deres betaling, som ikke er gået igennem. Derfor er ofrene blevet bedt om at taste sin pinkode flere gange, så de kunne afslutte turen.

Dette trick har gjort, at svindleren har fået fat i koden til dankortet. Som de fleste andre har ofrene samlet mod til tjekke sin konto efter en bytur, hvor det er gået op for dem, at taxaturen har kostet dem flere tusinde kroner.

Derfor opfordrer Østjyllands Politi til, at man altid sikrer sig, at man kører med en rigtig taxa hjem fra byen – og aldrig benytter sig af en pirattaxa, selvom det kan virke fristende i de travle julefrokostweekender, lyder det i døgnrapporten.

Anmeldelserne vil blive undersøgt nærmere.