Lørdag eftermiddag er der udbrudt brand i en udbygning i byen Lem
Der er lørdag ved 14-tiden røg og flammer i Lem, hvor brandvæsenet netop nu er talstærkt til stede på Lambækvej i den vestjyske by.
På adressen er der brand i en udbygning til et hus, oplyser Presse-fotos.dks fotograf på stedet.
Flere brandbiler fra nærliggende brandstationer deltager netop nu i slukningsarbejdet.
Som billederne indikerer, er der stor røgudvikling fra udbygningen.
Presse-fotos.dk arbejder på at få en kommentar fra Midt- og Vestjyllands Politi og fra brandvæsenet. Redaktionen er derfor endnu ikke klogere på de nærmere omstændigheder.
SE OGSÅ: DYKKERTEAM PÅ STANDBY VED STOREBÆLTSBROEN: PERSON TRUER MED AT HOPPE UD