En 31-årig kvinde er fredag morgen afgået ved døden efter en alvorlig færdselsulykke tæt på Birkerød Station
Fredag morgen ved 8-tiden er 31-årig kvinde afgået ved døden efter en færdselsulykke på Stationsvej i Birkerød.
Den 31-årige kvinde blev påkørt af en lastbil tæt ved Føtex.
De pårørende er underrettet.
På flere billeder, som Presse-fotos.dk fredag morgen modtog, kunne man se, at redningspersonale kort efter ulykken skærmede bagenden af lastbilen af. Presse-fotos.dk vælger af hensyn til offer og pårørende ikke at bringe de billeder.
Nordsjællands Politi modtog anmeldelsen klokken 07.34.
Politikredsen oplyser, at man ikke har yderligere kommentarer til sagen.