En 81-årig dansk kvinde er blevet anholdt i lufthavnen i den polske hovedstad, Warszawa, med fem kilo heroin i kufferten.
Det skriver Ritzaus Bureau, og det bekræftes af et tweet fra den hviderussiske tv-station NEXTA.
Den 81-årige dansker havde vakt mistanke hos de ansatte i Chopin-lufthavnen på grund af urolig og nervøs opførsel.
I kufferten fandt de en dobbelt bund, og i den underste bund lå heroinen.
Strafferammen for besiddelse af narko i Polen er op til 15 års fængsel.