Superliga-klubs stadion i fare for kollaps: Nu lukkes kendt tribune

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Tirsdag formiddag lyder det fra Superligaen, at dele af et fodboldstadion er i fare for at kollapse under presset for de mange tilskuere. Derfor tager man nu konsekvensen og lukker af for en kendt tribune

Hver uge tager tusindvis af danskere på stadion for at bakke op om deres hold i Superligaen.

Men nu er sikkerheden kommet i fokus, efter at en superligaklub har været nødt til at lukke en del af en tribune på grund af risiko for, at konstruktionen ikke kan holde til belastningen.

Lukningen får konsekvenser for både tilskuere, billetkøbere og afviklingen af de kommende kampe, lyder det nu.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto
Se også
Kæmpe Brøndby-protest: Ledelsen afviser blankt
Se også
FCK går i Brøndbys fodspor: Ekspert er ikke i tvivl

Det er den sydlige tribune på Randers FC’s hjemmebane, Cepheus Park, bliver delvist lukket.

Det skyldes et hensyn til sikkerheden, meddeler superligaklubben tirsdag på sin hjemmeside.

Der er fare for konstruktionen på det øvre niveau af tribunen, hvor udeholdets fans befinder sig under kampe.

Randers har fået en klar anbefaling fra et rådgivende ingeniørfirma om at afspærre sektionen.

– Sikkerheden kommer først, siger Thomas Krarup, der er direktør for Sundhed, Kultur og Omsorg i Randers Kommune.

Han har truffet beslutningen om at lukke den øvre del tribunen sammen med kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt.

Under en kamp blev det observeret, at storskærmen på tagkanten bevægede sig, når fansene hoppede i takt. Taget rager 14 meter ud over tribunen.

Randers Kommune bad derfor et ingeniørfirma om at undersøge, hvorvidt bæreevnen i tribunekonstruktionen var tilstrækkelig.

Konklusionen er, at bæreevnen bliver utilstrækkelig, når mange mennesker hopper i takt. Den nedre del af tribunen er ikke påvirket af situationen.

– Nu skal vi have undersøgt, hvad status er på konstruktionen af tribunen, så vi kan sætte gang i udbedring, siger Thomas Krarup.

Tribunen kan rumme i alt 2300 siddende tilskuere. Lukningen af den øvre del betyder, at 1000 pladser forsvinder.

Til fredagens kamp mellem Randers og Brøndby i Superligaen bliver den nedre del af udebaneafsnittet konverteret til ståpladser.

På den måde bliver hele afsnittet et ståafsnit med plads til 2000 tilskuere.

Vestegnsklubben oplyser på sin hjemmeside, at der for nuværende er solgt 2250 billetter til udebaneafsnittet.

Det kan derfor ikke udelukkes, at det senere på ugen bliver nødvendigt at annullere et “mindre antal billetter”, lyder det.

Randers’ fodbolddirektør, Søren Pedersen, fortæller, at klubben modtog beskeden mandag.

– Siden da har vi arbejdet hurtigt på at koordinere med både AGF og Brøndby IF for at finde de bedst mulige løsninger, siger han.

Cepheus Park er i øjeblikket lejet ud til AGF, der torsdag tager imod det albanske mesterhold, KF Egnatia, i Conference League.

Til kampen vil der være få berørte tilskuere, lyder det.

RITZAU

Annonce
Annonce
Annonce