
En traktor er sammen med anhænger udbrændt på en mark i Aulum
Brandvæsenet fik tirsdag aften omkring klokken 20.30 en anmeldelse af en brand på en mark ved Hodsagervej i den vestjyske by Aulum.
Derfor blev en udrykning på mindst tre brandbiler sendt af sted.
De ankom kort efter anmeldelsen og kunne konstatere, at der var ild i en traktor og en rundballe-presser.
Ilden i køretøjet havde også sat brand i et mindre stykke af marken.
Før flammerne blev slukket, nåede traktor og rundballe-presser at udbrænde.
SE OGSÅ: STOR DRAMATIK I PARKEN: TILSKUER FALDER OM OG BLIVER HASTET TIL HOSPITALET
Branden startede i forbindelse med høstningen.
Der er ikke sket personskade.





