Politiet undersøger brand i Albertslund

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Natten til torsdag udbrød der brand i to varebiler i Albertslund. Nu har politiet teknikere på stedet.

Vestegnens Politi var sammen med brandvæsenet i nat ude til en brand på Lækrogen i Albertslund omkring klokken 03.00. Her var der gået brand i to varebiler, der stod klods op ad hinanden.

Politiet oplyser, at branden udgav kraftig røg, men at der ikke var fare for spredning af ilden.

Ingen er kommet til under branden, men årsagen til dens opståen er endnu ukendt.

Derfor har politiet torsdag formiddag nu flere teknikere på stedet for at opklare, hvad der skulle være sket.

Presse-fotos.dk har forsøgt at få en kommentar fra Vestegnens Politi, men det har endnu ikke været muligt.

Annonce
Annonce
Annonce