Vanvittig situation: Ældre mand endte på motorvejen

Onsdag formiddag har en ældre mand forvildet sig ned tæt på de hurtigkørende biler på motorring 3.

‘Omkring klokken 11.32 får vi flere anmeldelser fra bilister, der ser en ældre mand komme kørende på sin el-scooter i nødsporet ved motorvejen,’ fortæller Nordsjællands Politi til Presse-Fotos.dk.

En varevogn og en patruljebil får omkring en kilometer før Buddinge stoppet og talt med manden. Efterfølgende blev manden fulgt i sikkerhed og sat af på Nybrovej, oplyser Nordsjællands Politi.

Hvordan manden endte kørende i nødsporet er endnu ukendt, ligesom politiet ikke er klar over, hvor lang en distance manden endte med at tilbagelægge.

‘Vi ved ikke så meget mere, end at manden er kommet i sikkerhed og nu er på vej videre i sin færd,’ fortæller Nordsjællands Politi.

Husk at downloade vores app i App Store. Det kan du gøre her.