Brand på Krabbesholm Gods: Tre heste har mistet livet

OPDATERING: Tre heste har fredag mistet livet i en brand, der tidligere brød ud i en staldbygning på Krabbesholm Gods.

Det oplyser vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi Boye Rasmussen.

“Tre heste er indebrændt, og en enkelt hest er reddet ud. Derudover er der en hund, som er savnet,” fortæller Boye Rasmussen.

En person forsøgte ifølge vagtchefen at redde hestene ud, og blev i den forbindelse udsat for røg. Vedkommende blev efterfølgende bragt på skadestuen og undersøgt for røgforgiftning.

Området er spærret i forbindelse med brandslukningen.