Politiet landet over opfordrer i øjeblikket til, at danskerne sikrer sig mod indbrud i juletiden. Derfor kan du også møde Københavns Vestegns Politi til ‘Operation Mørketid’ i næste uge.
Operation Mørketid er et tiltag hvor betjente fra Københavns Vestegns Politi besøger Albertslund, Brøndby, Ishøj, Taastrup og Vallensbæk, for at give borgerne råd til, hvordan de bedst muligt tyverisikrer deres hjem.
”Vi viser blandt andet nye intelligente smartløsninger frem, hvor man via internettet eller apps kan fjernstyre lyssætningen i sin bolig, og dem var mange faktisk ret interesserede i,” siger indbrudsekspert Per Hedeman, Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.
Indbrudseksperten opfordrer borgere i området til at kigge forbi og få konkrete tips og tricks. Og måske kan man endda være heldig og vinde noget. Der vil nemlig være gratis tænd/sluk-ure til de første, som kigger forbi.
Her kan du møde politiet til ‘Operation Mørketid’
Brøndby
Nygårds Plads ved indgangen til Kvickly.
13. december fra klokken 15 til 19.
Vallensbæk
Vallensbæk Stationstorv ved biblioteket.
14. december fra klokken 15 til 19.
Ishøj
Ishøj Bycenter
15. december fra klokken 15 til 19.
Albertslund
Albertslund Centrum i telt på Bytorvet.
16. december fra klokken 15 til 19.
Taastrup
City 2, Plan 3 ved GLS og Bog & Idé
16. december fra klokken 15 til 19.