Onsdag eftermiddag skete en alvorlig påkørsel ved Søerne i København, der har bragt 21 mennesker på hospitalet herunder flere i kritisk. Nu har politiet nye oplysninger om årsagen til hændelsen samt tilstanden på de kvæstede
En 75-årig mand er torsdag blevet sigtet for at have forårsaget en meget alvorlig påkørsel midt i den københavnske myldretid onsdag eftermiddag.
Påkørslen skete ved Lagkagehuset på Sortedams Dosseringen i København og har sendt i alt 21 mennesker på hospitalet – herunder ni kvæstede og tre kritiske. De resterende er bragt på hospitalet til psykologhjælp.
Nu kommer den 75-årige med sin version af, hvad der skete og han nægter sig også skyldig i sigtelserne.
(Artiklen fortsætter under billedet)

En 75-årig mand, som onsdag påkørte flere mennesker i København, sigtes for at køre bil, selv om han ikke kunne det på betryggende måde på grund af sygdom, svækkelse eller manglende søvn.
Det fremgår af sigtelsen mod bilisten, som torsdag er blevet oplæst i et grundlovsforhør i Københavns Byret. Her ventes en anklager at kræve ham varetægtsfængslet.
Flere personer kom alvorligt til skade, da den ældre mand i sin røde bil tog fejl af speeder og bremse ved Sortedam Dossering ved søerne i København.
Han sigtes for uagtsom betydelig legemsbeskadigelse under særligt skærpende omstændigheder. Der henvises til, at han ikke kunne føre bilen på betryggende måde.
Den 75-årige mand erkender at have ført bilen, men nægter sig skyldig i at have overtrådt de pågældende bestemmelser. Det oplyser hans forsvarer i retsmødet.


