30-årig sigtet for otte drab efter påkørsel

Politiet i Vancouver har sigtet en 30-årig mand for otte drab efter lørdagens påkørsel af en filippinsk gadefestival.

Det oplyser politiet ifølge BBC søndag i en udtalelse.

Af udtalelsen fra politiet fremgår det desuden, at der ventes yderligere sigtelser.

I alt mistede 11 personer livet, da en bilist kørte gennem en folkemængde, der deltog i festivalen Lapu Lapu Day Block Party.

Sigtelserne lyder på “second degree murder”, hvilket på dansk betyder, at drabsmanden ikke på forhånd havde planlagt at dræbe sine ofre.

Steve Rai, der er politichef ved politiet i Vancouver, sagde tidligere søndag, at den mistænkte gerningsmand har en “væsentlig historik med interaktioner” med politi og sundhedspersonale “relateret til mental sundhed”.

Politiet har desuden oplyst, at de døde er mellem 5 og 65 år, selv alle endnu ikke er identificeret. Derudover blev mere end 20 personer blev kvæstet, da bilen kørte gennem folkemængden.

Person fundet i vandet: Hastet på hospitalet