16 nye tiltag skal gøre det nemmere at være landmand og fisker

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) har fundet nye tiltag, der skal gøre det nemmere at være landmand, fisker og fødevarerproducent i Danmark.

I en pressemeddelelse fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bliver det oplyst, at det fremover skal være nemmere at være landmand, fisker og fødevarerproducent i Danmark.

Minister på området Jacob Jensen (V) satte i juni 2023 gang i et forenklingsprojekt, der allerede tidligere har båret frugt.

I november 2024 blev det nemlig meldt ud, at 35 forenklinger eller tilpasninger enten var gennemførte eller planlagt til gennemførsel.

Og nu kommer yderligere 16 nye taltag på listen.

‘Jeg har gennem årene desværre hørt flere eksempler på unødigt bøvlede regler. Det vil jeg – på mit ministerområde – rydde op i. Unødigt bøvlede regler må ikke spænde ben for sund fornuft. Derfor er jeg glad for, at jeg kan lave yderligere 16 forenklinger eller tilpasninger. Hver for sig kan den enkelte forenkling måske synes som en lille ting, men for den enkelte erhvervsdrivende kan det have stor betydning i hverdagen. Derfor vil jeg i hele min ministertid fortsætte med at arbejde for, at det gøres lettere at være fødevareproducent, fisker og landmand i Danmark,’ lyder det fra Jacob Jensen.

Tiltagende betyder blandt andet, at det bliver nemmere at håndtere papirarbejdet, hvis man skal have sin hest med til et arrangement.

Det er nemlig kun arrangøren, der skal ordne det, og endda kun hvis det er et større arrangement.

Det bliver samtidig også nemmere og mindre tidskrævende for nogle virksomheder at eksportere til USA. Der bliver nemlig mindre kontrol når man eksporterer kød og kødprodukter.

‘De amerikanske fødevaremyndigheder kræver stadig regelmæssige tilsynsbesøg for virksomheder, der er godkendt til eksport,’ står det beskrevet.

Fra 1. januar 2025 tilpasses enheden i USA, der står for kontrollen.

Med de nye forenklinger er der nu samlet set 51 forenklinger og tilpasninger.

Messerschmidt irettesætter Vistisen efter fuck off-kommentar i EU.